Bekymrer du dig konstant om ting, der ikke er sket eller måske aldrig kommer til at ske? Hvis du bor i København, er du ikke alene. Bekymringsangst, også kendt som generaliseret angst, er et udbredt mentalt sundhedsproblem i regionen, der påvirker personer i alle aldre og med alle baggrunde. Den vedvarende og overdrevne bekymring kan tage hårdt på ens daglige liv og føre til fysiske symptomer som træthed, hovedpine og muskelspændinger og påvirke sociale relationer og arbejdsindsats. Den gode nyhed er, at terapi kan være en meget effektiv behandlingsmulighed for bekymringsangst. I København er der en række forskellige terapimuligheder, herunder kognitiv adfærdsterapi, dialektisk adfærdsterapi, EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing), metakognitiv terapi og gruppeterapi for angst. Hvis du kæmper med bekymringsangst, kan terapi hjælpe dig med at håndtere og overvinde dine symptomer, hvilket kan føre til et gladere og mere tilfredsstillende liv.
Definition af bekymringsangst
Bekymringsangst, også kendt som generaliseret angst, er en psykologisk lidelse, der er kendetegnet ved overdreven og vedvarende bekymring for en række livsbegivenheder og problemer. Folk, der oplever bekymringsangst, føler sig ofte anspændte, rastløse og har svært ved at slappe af. Almindelige symptomer på bekymringsangst omfatter koncentrationsbesvær, irritabilitet, muskelspændinger og søvnløshed. I denne artikel vil vi undersøge fordelene ved terapi for bekymringsangst i København.
Hvor Almindelig er Bekymringsangst i København?
Bekymringsangst er en almindelig form for angst, der påvirker mennesker over hele verden. Personer med bekymringsangst har tendens til at bekymre sig overdrevent om hverdagssituationer og problemer, hvilket kan føre til fysiske og psykiske symptomer som rastløshed, træthed, irritabilitet, koncentrationsbesvær og søvnforstyrrelser. Selvom bekymringsangst er meget udbredt, kan forekomsten variere afhængigt af kontekst eller sted. I denne artikel vil vi fokusere på at udforske forekomsten af bekymringsangst i København og faktorer, der bidrager til dens forekomst i byen.
Forskningsundersøgelser har vist, at bekymringsangst er et udbredt mentalt sundhedsproblem i København. Ifølge en nylig psykiatrisk epidemiologisk undersøgelse var livstidsprævalensen af generaliseret angst, som er karakteriseret ved overdreven bekymring og ængstelse, 4,5% i København (Reus et al., 2016). En anden undersøgelse viste, at blandt personer, der søgte behandling for angstlidelser i 11 lande, havde Danmark den højeste procentdel af personer, der blev diagnosticeret med komorbide angstlidelser, herunder bekymringsangst (Kushner et al., 2013).
Kvinder er mere tilbøjelige til at blive diagnosticeret med bekymringsangst end mænd, ifølge undersøgelser foretaget i København. Den samme epidemiologiske undersøgelse viste, at prævalensen af generaliseret angst var betydeligt højere blandt kvinder (6%) end mænd (3%) i København (Reus et al., 2016). Derudover kan personer med lavere uddannelsesniveau og indkomst være i højere risiko for at opleve bekymringsangst i København, selvom der er behov for yderligere forskning for at bekræfte dette forhold.
Bekymringsangstens indvirkning på dagligdagen kan variere fra person til person, men mange oplever en forringelse af deres sociale, arbejdsmæssige og personlige funktion. For eksempel kan personer med bekymringsangst undgå visse situationer eller aktiviteter på grund af overdreven bekymring, hvilket fører til social isolation eller vanskeligheder på arbejdet eller i skolen. Desuden kan ubehandlet bekymringsangst føre til udvikling af andre psykiske lidelser som f.eks. depression eller stofmisbrug.
Fordelene ved Terapi for Bekymringsangst i København
Terapi har vist sig at være en effektiv behandling for personer, der lider af bekymringsangst i København. De, der søger terapi for deres angstsymptomer, kan drage fordel af en række positive resultater, herunder reducerede angstsymptomer, forbedret livskvalitet, forbedrede mestringsevner og øget selvbevidsthed.
Gennem terapi kan personer med bekymringsangst udvikle effektive strategier til at håndtere deres symptomer og arbejde hen imod at genvinde kontrollen over deres liv. En dygtig terapeut kan hjælpe klienter med at identificere udløsere, der forårsager deres angst, og lære nye mestringsmekanismer til at håndtere dem. Terapi kan også hjælpe personer med at udfordre negative tankemønstre og udvikle et mere positivt syn på tingene, hvilket kan bidrage til forbedret mental sundhed og generelt velbefindende.
Ud over individuel terapi kan gruppeterapi eller støttegrupper også være utroligt gavnlige for personer med bekymringsangst. Støttegrupper giver en følelse af fællesskab og forbindelse med andre, der oplever lignende problemer, og skaber et sikkert og støttende miljø, hvor folk kan dele deres erfaringer og lære af hinanden.
Desuden er det afgørende at søge professionel hjælp for angstlidelser. Mange forsøger at håndtere deres angstsymptomer på egen hånd, men det resulterer ofte i ineffektive mestringsstrategier, der ikke tager fat om de grundlæggende årsager til deres angst. Professionelle terapeuter er uddannet til at identificere de underliggende årsager til angst og udvikle individualiserede behandlingsplaner, der prioriterer klientens unikke behov og mål.
Typer af Terapi for Bekymringsangst i København
Personer med bekymringsangst i København kan søge forskellige former for terapi for at håndtere deres symptomer og forbedre deres generelle livskvalitet. Nogle af de mest almindelige former for terapi til bekymringsangst omfatter kognitiv adfærdsterapi, psykodynamisk terapi, mindfulness-baseret terapi og accept- og engagementsterapi. Hver af disse tilgange tilbyder unikke fordele for personer med bekymringsangst og kan skræddersys til at opfylde klientens specifikke behov og mål. I denne artikel vil vi udforske de forskellige former for terapi, der er tilgængelige for bekymringsangst i København, og hvordan de kan hjælpe folk med at håndtere deres symptomer og forbedre deres mentale sundhed. Du kan besøge https://www.christophersmith.dk/metakognitiv-terapi-mod-bekymringsangst/ for flere detaljer.
Kognitiv Adfærdsterapi (CBT)
Kognitiv adfærdsterapi (CBT) har vundet popularitet som en effektiv behandling af bekymring og angst i København. Det er en form for samtaleterapi, der fokuserer på forbindelsen mellem negative tanker, adfærd og følelser, og som sigter mod at omforme og omstrukturere dem positivt.
I CBT arbejder terapeuten sammen med patienten om at identificere og udfordre de negative tankemønstre, der vedligeholder angsten. Ved at hjælpe patienten med at ændre, hvordan han/hun tænker, kan terapeuten også ændre, hvordan han/hun føler og opfører sig. Dette er baseret på ideen om, at tanker, følelser og adfærd er indbyrdes forbundne, og at en ændring i den ene kan føre til en ændring i de andre.
CBT involverer flere teknikker, herunder eksponeringsterapi, kognitiv omstrukturering og afslapningsteknikker. Eksponeringsterapi indebærer, at patienten gradvist udsættes for sin frygt og angst for at hjælpe ham eller hende med at konfrontere og overvinde den. Kognitiv omstrukturering går ud på at identificere og udfordre negative overbevisninger og erstatte dem med positive. Afspændingsteknikker bruges til at hjælpe patienten med at håndtere fysiske symptomer på angst og reducere stress.
CBT er ikke kun effektiv til at behandle bekymring og angst, men også andre lidelser som depression, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ved at adressere de underliggende negative tankemønstre og adfærd kan CBT hjælpe patienter med at udvikle et mere positivt syn på livet, hvilket fører til positive ændringer i deres generelle mentale sundhed.
Dialektisk Adfærdsterapi (DBT)
Dialektisk adfærdsterapi (DBT) er en form for kognitiv adfærdsterapi, der har vist stor succes i behandlingen af bekymring og angst i København. Den blev oprindeligt udviklet til at behandle personer med borderline personlighedsforstyrrelse, men er siden blevet tilpasset til at behandle en række andre psykiske problemer.
DBT involverer fire nøglekomponenter: mindfulness, distress tolerance, følelsesregulering og interpersonel effektivitet. Mindfulness opfordrer patienten til at fokusere på det nuværende øjeblik og udvikle en bevidsthed om sine tanker og følelser uden at dømme. Distress tolerance lærer patienten at acceptere og tolerere vanskelige følelser og situationer uden at ty til skadelig adfærd. Følelsesregulering handler om at lære at identificere og håndtere intense følelser på en sund måde. Interpersonel effektivitet fokuserer på at udvikle effektive kommunikations- og relationsevner.
Disse komponenter kan være særligt nyttige i behandlingen af personer med bekymringsangst. For eksempel kan mindfulness hjælpe patienten med at udvikle en bevidsthed om sine tankemønstre og lære at identificere eventuelle negative tankemønstre, der kan bidrage til angsten. Distress tolerance kan give patienten effektive mestringsstrategier til at håndtere vanskelige situationer, der kan udløse deres angst. Følelsesregulering og interpersonel effektivitet kan hjælpe patienten med at udvikle positive relationer til andre og håndtere sine følelser på en sund måde.
I et terapeutisk miljø kan DBT involvere individuelle terapisessioner såvel som gruppesessioner. Terapeuten kan også give patienten hjemmeopgaver for at øve de færdigheder, der læres i terapien.
Der er foretaget adskillige kliniske forsøg og undersøgelser af DBT’s effektivitet i behandlingen af bekymring og angst. En undersøgelse viste, at DBT var mere effektiv end sædvanlig behandling til at reducere symptomer på generaliseret angstlidelse. En anden undersøgelse viste, at DBT var effektiv til at reducere symptomer på social angst i en gruppe.
Desensibilisering og Genbehandling af øjenbevægelser (EMDR)
Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR) er en terapeutisk tilgang, der involverer observation og sporing af en visuel eller auditiv stimulus, mens man bearbejder traumatiske minder eller oplevelser. EMDR har vist lovende resultater i behandlingen af bekymring og angst, især hos personer, der lider af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD).
Den videnskabelige teori bag EMDR går ud på, at traumatiske oplevelser ikke bliver ordentligt bearbejdet og lagret i hjernen, hvilket fører til belastende symptomer som angst og negativ affekt. EMDR sigter mod at genbearbejde disse oplevelser ved at aktivere hjernens naturlige helingsmekanismer gennem brug af øjenbevægelser.
Under en EMDR-session vil terapeuten guide patienten gennem en række faser. Den første fase involverer målidentifikation, hvor patienten identificerer et specifikt traumatisk minde eller oplevelse, der skal fokuseres på. Den anden fase af forberedelsen består i at lære patienten afslapningsteknikker, der kan hjælpe med at håndtere eventuelle problemer, der måtte opstå under sessionen.
Dernæst vil terapeuten foretage en vurdering af patientens følelsesmæssige tilstand og etablere et baseline-niveau af stress. Desensibiliseringsfasen er der, hvor patienten engagerer sig i øjenbevægelser, mens han/hun fokuserer på den traumatiske oplevelse. Denne fase har til formål at reducere intensiteten af de negative følelser, der er forbundet med erindringen.
Den sidste fase, installation, involverer fokus på positive overbevisninger eller følelser for at fremme heling og afslutning. I løbet af sessionen vil terapeuten guide patienten gennem de forskellige faser og yde støtte efter behov.
Metakognitiv Terapi (MCT)
Metakognitiv terapi (MCT) er en kognitiv adfærdsmæssig tilgang til behandling af bekymringsangst, som identificerer og ændrer metakognitive overbevisninger og processer, der er relateret til det kognitive opmærksomhedssyndrom (CAS). Den teoretiske rygrad i MCT er den selvregulerende eksekutive funktionsmodel, som hævder, at negative tanker og følelser kan føre til længerevarende psykologisk stress, når en person reagerer på disse med CAS-aktivitet, herunder bekymring, rumination, trusselsovervågning, tankekontrolstrategier, undgåelse og søgen efter beroligelse.
Hovedformålet med MCT er at genkende og modificere metakognitive overbevisninger og processer, der er forbundet med CAS under terapien. Det omfatter at identificere og ændre negative metakognitive overbevisninger, som menes at vedligeholde bekymring og angst. Fokus er ikke på at ændre indholdet af en persons tanker, men på forholdet til dem. Negative tanker betragtes som en normal del af mental bearbejdning, men de processer, hvormed de håndteres, kan blive dysfunktionelle.
I MCT er behandlingen fokuseret på at modificere metakognitive overbevisninger for at skabe ændringer i den måde, hvorpå patienter behandler information om fornemmelser, tanker og følelser. Det primære mål med MCT er at lære patienterne at regulere deres egen opmærksomhed og tanker. Terapeuten bruger teknikker, der sigter mod at ændre den måde, patienterne tænker på deres tanker, og lærer dem at frigøre sig fra negative tanker og acceptere dem uden at handle på dem.
Kliniske Forsøg om Effekten af Forskellige Terapier for Bekymring og Angst i København
Kliniske forsøg er et vigtigt redskab til at fastslå effekten af forskellige behandlingsformer for bekymring og angst i København. Gennem grundig forskning og analyse hjælper kliniske forsøg med at identificere, hvilke terapier der er mest effektive til behandling af angstrelaterede lidelser. Denne information hjælper både sundhedspersonale og personer, der søger behandling, med at træffe informerede beslutninger om, hvilke behandlinger de skal følge.
Kognitive Adfærdsforsøg i København til Behandling af Bekymringsangst
Kognitiv adfærdsterapi (CBT) har vist sig at være en effektiv behandling af bekymringsangst. Denne type terapi er baseret på den antagelse, at vores tanker, følelser og adfærd er indbyrdes forbundne, og at ændring af vores negative tankemønstre kan hjælpe med at ændre negative følelser og adfærd. CBT sigter derfor mod at ændre indholdet af tanker for at nå frem til en mere objektiv evaluering af situationer.
I København bruger man kognitiv terapi til at hjælpe folk med at genkende og udfordre negative tankemønstre, der er forbundet med bekymringsangst. Terapeuterne forsøger at hjælpe patienterne med at tage et skridt tilbage fra deres automatiske tanker og kæmpe mod kognitive fordomme. Kognitive adfærdsforsøg i København har brugt forskellige terapeutiske teknikker til at nå dette mål.
Et af disse forsøg var et randomiseret kontrolleret forsøg, der undersøgte effektiviteten af internetbaseret CBT til behandling af bekymringsangst. Forsøget brugte Penn State Worry Questionnaire som sit primære resultatmål og inkluderede teknikker som eksponering og responsforebyggelse, kognitiv omstrukturering og udsættelse af bekymringer. Frafaldsprocenten i dette forsøg var 37 %, og resultaterne viste en signifikant reduktion i bekymrings- og angstniveauer.
Et andet forsøg undersøgte effektiviteten af gruppebaseret CBT for personer med komorbid angst og depressive lidelser. Det primære resultatmål for dette forsøg var Hospital Anxiety and Depression Scale, og de terapeutiske teknikker omfattede kognitiv omstrukturering, adfærdsmæssig aktivering og psykoedukation. Frafaldet i dette forsøg var 25 %, og resultaterne viste en signifikant reduktion i angst- og depressionsniveauerne.
Et tredje forsøg undersøgte effektiviteten af en samlet protokol til transdiagnostisk behandling af emotionelle lidelser i en gruppe. Dette forsøg havde til formål at behandle angst og depression på samme tid og brugte terapeutiske teknikker som kognitiv omstrukturering, følelsesregulering og mindful accept. Det primære resultatmål for dette forsøg var Beck Anxiety Inventory, og frafaldsprocenten var 11 %. Resultaterne viste signifikante forbedringer i angst og depressive symptomer.
Samlet set har kognitive adfærdsforsøg i København konsekvent vist, at kognitiv terapi er en effektiv behandling af bekymringsangst. De anvendte terapimetoder i disse forsøg har været rettet mod forskellige angstniveauer og anvendt forskellige terapeutiske teknikker såsom kognitiv omstrukturering, eksponeringsterapi og mindfulness. Selvom frafaldet var forskelligt, forblev den overordnede effektivitet af terapien høj.
Dialektiske Adfærdsforsøg
Dialektisk adfærdsterapi (DBT) er en evidensbaseret terapi, der kombinerer både den følelsesmæssige og adfærdsmæssige tilgang til behandling af personer med bekymringsangst. DBT har vist sig at være en effektiv behandling for en række lidelser, herunder borderline personlighedsforstyrrelse og angstlidelser.
DBT-forsøg med bekymringsangst involverer typisk et struktureret terapiprogram, der retter sig mod de mange faktorer, der er involveret i udviklingen og vedligeholdelsen af angst. Det omfatter at hjælpe folk med at genkende og regulere deres følelsesmæssige reaktioner, identificere og udfordre negative tankemønstre og udvikle mestringsevner.
Et DBT-forsøg med bekymringsangst benyttede gruppebaseret terapi og omfattede fire moduler: mindfulness, distress tolerance, følelsesregulering og interpersonel effektivitet. De strukturerede terapisessioner hjalp folk med at lære mindfulness-praksisser, coping-færdigheder til at tolerere stress, strategier til at regulere følelser og måder at forbedre interpersonel kommunikation og relationer på.
I et andet DBT-forsøg blev individuelle terapisessioner brugt til at fokusere på specifikke angstudløsere og til at udvikle mestringsfærdigheder og strategier til at håndtere angst i disse situationer. Programmet omfattede både eksponeringsbaserede teknikker og kognitive adfærdsstrategier, der sigtede mod at ændre negative tankemønstre.
Evidensgrundlaget for DBT-forsøg, der understøtter effekten af denne terapi til behandling af bekymringsangst, er stærkt. Nyere undersøgelser har vist, at DBT er effektiv til at reducere angstniveauer og forbedre den generelle livskvalitet. En meta-analytisk gennemgang af randomiserede kontrollerede forsøg med angstlidelser viste, at DBT var lige så effektiv som kognitiv adfærdsterapi (CBT) til at reducere angstniveauer. DBT havde også bedre fastholdelsesrater end CBT, hvilket indikerer, at det kan være en mere acceptabel behandling for nogle personer.
Forsøg med Eye Movement Desensitization og Reprocessing
Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR) er en relativt ny psykoterapeutisk tilgang, der har vist lovende resultater i behandlingen af bekymringsangst. EMDR-terapi har til formål at lindre stress relateret til forstyrrende minder eller livsbegivenheder, som kan bidrage til angst og andre psykiske tilstande. Flere kliniske forsøg har evalueret effekten af EMDR til behandling af bekymringsangst i København.
Et klinisk forsøg udført i København undersøgte effekten af EMDR til behandling af patienter med bekymringsangst. Undersøgelsen omfattede 32 deltagere, som modtog otte sessioner med EMDR-terapi. Terapien involverede en kombination af øjenbevægelser og kognitive omstruktureringsteknikker under sessionerne. Det primære resultatmål var udfyldelsen af Penn State Worry Questionnaire (PSWQ) ved baseline og efter behandlingen. Deltagerne viste betydelige forbedringer i bekymringsniveauet, hvor PSWQ-scorerne før og efter behandlingen viste en reduktion på 25% i bekymringsniveauet.
Et andet studie offentliggjort i Journal of Anxiety Disorders undersøgte effekten af standard EMDR-terapi versus EMDR med specifikke opmærksomhedsstrategier for deltagere med angstlidelser, herunder bekymringsangst. Undersøgelsen omfattede 40 deltagere, som tilfældigt blev tildelt enten standard EMDR-behandling eller en behandling med opmærksomhedsstrategier. Resultaterne viste, at begge grupper oplevede betydelige reduktioner i angstniveauer, men gruppen med opmærksomhedsstrategier viste større reduktioner i bekymringsniveauer end standard EMDR-gruppen.
På trods af de lovende resultater af EMDR-terapi er der potentielle risici og udfordringer forbundet med brugen af den til behandling af bekymringsangst. En potentiel risiko er muligheden for retraumatisering, især hos personer, der har oplevet alvorlige traumer. Derudover er terapien måske ikke egnet til personer med visse medicinske tilstande eller personer, der tager visse former for medicin. Endelig er EMDR-terapi muligvis ikke effektiv for alle personer og kan kræve længere behandlingsperioder for nogle patienter.
Metakognitive Forsøg
Metakognitiv terapi (MCT) har vist lovende resultater i kliniske forsøg med behandling af bekymring og angst i København. Der er foretaget flere undersøgelser for at vurdere effekten af denne terapi til behandling af forskellige psykologiske lidelser, herunder angstlidelser, panikangst og generaliseret angstlidelse.
Et klinisk forsøg, der undersøgte effekten af MCT til behandling af generaliseret angst, omfattede 40 deltagere, der enten fik 12 ugentlige individuelle sessioner eller gruppeterapisessioner. Undersøgelsen evaluerede effekten af MCT på angstniveauer, bekymringer og metakognitive overbevisninger. Resultaterne viste signifikante forbedringer i alle variabler, med en gennemsnitlig reduktion i angstsymptomer på 50%. Deltagere, der fik gruppeterapi, viste lignende forbedringer som dem, der fik individuel terapi, med et gennemsnit på 12 sessioner for hver af grupperne.
Et andet studie undersøgte effekten af MCT i behandlingen af patienter med angst og depression. Undersøgelsen omfattede 60 deltagere, som modtog enten MCT eller standard kognitiv adfærdsterapi (CBT) i 12 ugentlige individuelle sessioner. Resultaterne viste, at begge terapier førte til signifikante forbedringer i symptomer på angst og depression, men MCT havde en højere effektstørrelse sammenlignet med standard CBT.
Behandlingstroskab blev vurderet i nogle af de forsøg, der blev udført i København, for at sikre, at terapien blev leveret konsekvent og i henhold til protokollen. I et forsøg blev terapeuterne f.eks. uddannet og superviseret i at give MCT i henhold til en manual, og behandlingsfideliteten blev vurderet ved hjælp af en observatørvurderingsskala.
Transdiagnostisk tilgang til behandling af bekymring og angst i København
At leve med angst eller bekymring kan være udfordrende og invaliderende, men der er gode nyheder for dem, der søger behandling i København. Den transdiagnostiske tilgang til behandling af bekymring og angst bliver stadig mere populær inden for angstbehandling. Denne tilgang fokuserer på at identificere og behandle underliggende mekanismer, der bidrager til flere angstlidelser, i stedet for at behandle hver lidelse separat.
Den transdiagnostiske tilgang anerkender, at mange angstlidelser deler fælles underliggende mekanismer, såsom negativ affekt og dysfunktionelle metakognitioner. Ved at identificere disse mekanismer og arbejde på at adressere dem, tilbyder den transdiagnostiske tilgang en mere effektiv behandlingsmulighed for bekymring og angst. Denne tilgang lægger også vægt på brugen af terapiteknikker, der kan anvendes til en række angstlidelser.
Fordelene ved at bruge en transdiagnostisk tilgang til patienter med bekymring og angst i København er betydelige. Patienterne kan se en øget effektivitet i behandlingen, da de ikke behøver at gennemgå flere behandlinger for hver specifik lidelse, de måtte opleve. Derudover kan den transdiagnostiske tilgang føre til lavere tilbagefaldsrater sammenlignet med at behandle angstlidelser separat, da den adresserer underliggende mekanismer og potentialet for tilbagefald på tværs af flere lidelser.
Samlet set vinder den transdiagnostiske tilgang til behandling af bekymring og angst popularitet i København og andre steder. For personer, der lider af flere angstlidelser, tilbyder denne tilgang en omfattende løsning, der adresserer underliggende mekanismer og fremmer langsigtet bedring.
Konklusion
Sammenfattende har flere undersøgelser vist effekten af metakognitiv terapi (MCT) til behandling af bekymring og angst i København. Behandlingsfideliteten er også blevet vurderet for at sikre, at terapien leveres konsekvent og i henhold til protokollen. Derudover vinder en transdiagnostisk tilgang til behandling af bekymring og angst popularitet, da den kan være mere effektiv end at behandle hver lidelse separat. Denne tilgang fokuserer på at identificere og behandle underliggende mekanismer, der bidrager til flere angstlidelser, samtidig med at der lægges vægt på brugen af terapiteknikker, der kan anvendes til en række angstlidelser. Med disse behandlinger til rådighed har de, der lider af bekymring og angst i København, en effektiv mulighed for at søge lindring.
For dem, der søger terapi for bekymringsangst i København, kan bekymringsangstterapi hos psykolog Christopher være en god mulighed at udforske. Gennem evidensbaserede terapier og personlige behandlingsplaner kan Christopher hjælpe klienter med at udvikle mestringsstrategier og overvinde deres angst.
